6 Grunde til at begynde til roller-derby

Dygtig til rulleskøjter 

Hvis du kan lide at stå på rulleskøjter, måske har du allerede gjort det en gang, måske er du dygtig, eller måske synes du bare det kunne være sjovt. Ja, så var det nok værd at komme forbi.

Du kan starte fra 0

I modsætning til de etablerede sportsgrene, så har roller derby i den nyeste form kun ca 20 år på bagen. Det betyder at I løbet af det første år er du klar til at kunne spille med på ligefod og  i løbet af få år er du en senior i sportsgrenen . Derfra er der ikke langt til at komme på landsholdet og spille mod en masse udenlandske hold.

Kontaktsport
Hvis du synes det er sjovt at mosle og bruge kroppen som et redskab, så er her rig mulighed for at forbedre færdigheder. Man må ikke slås direkte, men puffe, mase og ‘hitte’ hinanden på kontrollerede måder. (Der er rigtig mange regler.)

Alle størrelse

Som i de fleste sport er det selvfølgelig en fordel at være i form. Men det er ikke givet i roller derby, hvilken form det er. Sporten omfavner krops positivitet, så om du er høj, lav, bred eller smal, så har din facon en fordel i sporten. Vi tager meget inspiration fra Amerikansk fodbold, ved at starte og stoppe spillet i korte spil samt et regelsæt som både tilgodeser de lille og kvikke samt de store og tunge

Inklusivitet 
Med et ekstraordinært fokus på empati og diversitet, formår roller derby at skabe et miljø, hvor det er let at være sig selv, udtrykke sig, og omfavne bl.a kønsdiversitet. Sporten er med sin unge alder stadig meget DIY (do it yourself), så der er rig mulighed for at kunne tage del i lederskab og planlægning. Roller derby formår at få skabe et miljø, hvor det er let at føle sig tryg, selv hvis man føler sig anderledes. Den typiske maskuline værksteds jargon er filtreret fra til gengæld for en palette af måder at interagere og kommunikere på.

Niche fællesskab

Som en nichesport kombineret med det inkluderende format, skaber roller derby et internationalt fællesskab. Eksempelvis når man møder andre roller derby mennesker, tilfældigt eller til store events. Det værdsættes ekstremt meget, når der endelig er nok folk til at spil en kamp, eller man rejser til udlandet og møder ligesindet. (Det er ikke unormalt at danse med sine modspillere når man venter på kampen fløjtes i gang.)